Nyeste blogindlæg

ABC Blog

Velkommen til ABC’s blog. Her på siden kan du følge med i det boligsociale arbejde i Albertslund. Bloggen er for dig, der vil blive klogere på, hvordan en boligsocial indsats kan se ud på nærmeste hold. Her går vi et spadestik dybere og deler løbende erfaringer, evalueringer, målinger, metodeovervejelser og historier fra livet i Albertslunds boligområder. Og vi hører meget gerne om dine erfaringer og perspektiver.

Tips til jer, der vil have en bagehytte i boligområdet

Tips til jer, der vil have en bagehytte i boligområdet

Har I et fælles vaskeri, der hvor du bor? Fælles selskabslokaler? Fælles legeplads? Hvorfor så ikke også en fælles bagehytte? Det særlige ved at bo alment er netop de gode muligheder for at skabe fællesskab. Det seneste bevis på dette i Hedemarken i Albertslund er, at man nu kan bage fladbrød over bål midt i boligområdet.

Når du går en tur ned igennem Hedemarken, støder du automatisk på den lille bagehytte, som ligger lige ved siden af vaskeriet. Ud af skorstenen snor røgen sig op mod himlen, og igennem vinduerne kan du se en forsamling damer sidde på gulvet og bage tyrkisk brød. Det er en lang og besværlig proces, og derfor bages der store portioner ad gangen, som ender i store stakke hjemme i fryserne. Allerhelst skal man være 3-5 personer om arbejdet; én, der ruller dej ud, én, som fylder dejen med feta og forårsløg, og én, som bager brødet på den gloende ovn. Den sidste dame i huset folder og pakker brødet.

Det er en meget social måde at bage på, og man bliver nødt til at alliere sig med nogen, man kender, og som har tid til at hjælpe med bagningen. Gülizar Tas fortæller: ”Det er en rigtig hyggelig måde at tilberede mad på, og der bliver grinet meget. Når der bages, kommer der altid nogen og banker på. De kommer forbi for at drikke te og sidde og hygge, imens de andre bager. Hvis bagehytten ikke havde været her, havde de siddet alene i lejligheden, men nu har de mulighed for at komme lidt ud og hygge sig blandt andre - det giver bare en bedre livskvalitet!”

...
Continue reading

Bloklands børn som med-skabere

Bloklands børn som med-skabere

I foråret 2016 blev fælleshuset i Blokland anvendt til at samle 5-7 børn i alderen 10-13 år fra Blokland. Børnene mødte hver tirsdag eftermiddag frivilligt op til krævende idéudviklingsøvelser omkring tematikker som tryghed, fællesskab og mødesteder.

Børnene havde tilmeldt sig ambassadør-gruppen for projektet Børn Bygger Blokken – et projekt, der havde til formål at få børnene idéer til, hvordan udearealerne i Blokland kan blive mere attraktive for børn og unge samt skabe ejerskab hos børnene og deres familier til den fremtidige forandring af Blokland. 

...
Continue reading

Aktive medborgere støtter unges uddannelse

Aktive medborgere støtter unges uddannelse

Kender du det, at man er tilskuer til folkeskolereformen, undervisningen og lærernes bestræbelser på at få skoledagen med op til 28 elever til at hænge sammen? Man kan være en glad og taknemmelig tilskuer. Eller man kan være en kritisk og frustreret tilskuer. Men man kunne faktisk også vælge som aktiv medborger at give skolen en hånd.

Det er præcis, hvad en gruppe teknisk begavede mennesker har besluttet sig for at gøre i Kanalens Kvarter i Albertslund.

Det hele begyndte en dag, da Flemming Dahl gik ind ad døren til Albertslund Boligsociale Center. "Jeg har en idé om, at jeg vil bygge modeller med kvarterets unge og give dem noget fornuftigt at tage sig til i deres fritid. Jeg har hørt, at du er den rette at tale med."

...
Continue reading

Frivillige eller aktive? - Et bud på en frivilligpolitik for boligområdet.

Frivillige eller aktive? - Et bud på en frivilligpolitik for boligområdet.

Hvad skal der til, for at vi tager aktiv del i det sociale liv og miljø det sted, vi bor? Man kan jo bruge sin fritid på så utroligt mange andre meningsfulde ting. Måske kan du hente inspiration i ABC's frivilligpolitik.

I Albertslund er der en lang og stolt tradition for aktivt medborgerskab og beboerdemokrati. Engagementet har imidlertid i de senere årtier været for nedadgående, og nogle steder er det kun et fåtal af beboerne, der tager aktivt del i boligafdelingens liv og udvikling. Det oplever man også andre steder i landet. Beboermøderne/afdelingsmøderne, hvor de vigtige beslutninger træffes, er ikke overrendte, og for en smal afdelingsbestyrelse kan det i sagens natur være en udfordring at repræsentere beboergrupper, som er et helt andet sted i livet end en selv. Derfor har mange bestyrelser et ønske om, at flere beboere og andre beboergrupper bliver inddraget i boligområdernes liv. Men hvad skal der til, for at det sker?

Siden 2008 har vi i Albertslund Boligsociale Center arbejdet med inddragelse, netværk og demokrati. Opgaven har været at få flere beboere til at engagere sig i deres boligområde og føle et ejerskab også uden for deres egen dørtærskel - med alt hvad det har af afledte positive effekter, såsom netværk, forskønnelse og tryghed.

...
Continue reading

Bydelsmødre gør status i Albertslund

Bydelsmødre gør status i Albertslund

Hvad kræver det at implementere et projekt som Bydelsmødre i en by som Albertslund? Hvilke udfordringer støder man ind i, når man går i gang med at række hånden ud for at hjælpe kvinder i eget netværk? Hør Ferial og Nina, Bydelsmødre i Albertslund, evaluere på, hvorfor det er så vigtigt at skabe tillid i deres arbejde, og hvilke områder de har måtte lægge flest kræfter i.

I Albertslunds boligsociale helhedsplan for 2013-2016 havde styregruppen i Albertslund Nord valgt at arbejde for at få Bydelmødre til området. I 2014 blev de første 12 kvinder med forskellige etniske baggrunde uddannet til at kunne hjælpe kvinder i Albertslund. Gruppen består af kvinder, der taler somali, tyrkisk, arabisk, urdu og dansk.

I videoklippet fortæller Ferial og Nina om, hvorfor de er Bydelsmødre

...
Continue reading