Nyeste blogindlæg

ABC Blog

Velkommen til ABC’s blog. Her på siden kan du følge med i det boligsociale arbejde i Albertslund. Bloggen er for dig, der vil blive klogere på, hvordan en boligsocial indsats kan se ud på nærmeste hold. Her går vi et spadestik dybere og deler løbende erfaringer, evalueringer, målinger, metodeovervejelser og historier fra livet i Albertslunds boligområder. Og vi hører meget gerne om dine erfaringer og perspektiver.

Essens af den boligsociale indsats 2017-20

Essens af den boligsociale indsats 2017-20

1. januar 2017 startede en ny boligsocial indsats i Albertslund, som varer fra 2017 til udgangen af 2020. Indholdet af indsatsen er beskrevet i en boligsocial helhedsplan, som er godkendt af Landsbyggefonden.

Hvad er visionen?

Visionen er at skabe attraktive og velfungerende almene boligområder i Albertslund med engagerede og aktive medborgere.

Hvem er med?

Helhedsplanen dækker de fire boligområder: Hedemarken, Kanalens Kvarter, Blokland og Albertslund Nord. I alt 2.228 husstande med ca. 5.000 beboere.

...
Continue reading

Velkommen til ABC version 2.0

Velkommen til ABC version 2.0

Vi har taget hul på et nyt kapitel i det boligsociale arbejde i Albertslund. Som medlem af ABC’s bestyrelse ser jeg frem til samarbejdet i 2017-20. 

At der skal være en bestyrelse for den boligsociale helhedsplan er en ny opfindelse fra Landsbyggefonden – men den bygger i vid udstrækning på den model, som vi allerede kender fra ABC. Hidtil har vi kaldt det en visionsgruppe, men fremadrettet er vi altså en bestyrelse. I ABC’s bestyrelse medvirker Borgmesteren, Kommunaldirektøren, ledende beboerdemokrater fra de tre organisationsbestyrelser samt repræsentanter fra den øverste ledelse i KAB og BO-VEST – deltagelse og engagement på allerhøjeste niveau. Jeg oplever, at dette engagement i det boligsociale arbejde hidtil har været en stor gevinst for alle parter. Vi får talt sammen om ting, som vi ellers ikke ville have gjort, og som rækker længere ud i vores fælles interesse i Albertslunds udvikling. Der kan komme meget godt ud af at samarbejde i en boligsocial bestyrelse.

Så nyt – men måske alligevel ikke så nyt igen – for os her i Albertslund. (Se mere om ABC’s organisering her).

...
Continue reading

Velkommen