Sådan måler du naboskab

Har du brug for at tage temperaturen på dit boligområde? Eller at holde øje med, om trivslen bliver større eller mindre over tid? Det har vi i Albertslund Boligsociale Center og de deltagende almene boligafdelinger gjort en hel del ud af.

En af de ting, som det boligsociale arbejde bidrager til, er øget social kapital i boligområderne. Social kapital er den tillid og merværdi, der opstår, når mennesker mødes, og ressourcer bringes sammen. Men hvordan måler man den sociale kapital? Vi ved godt selv, om der er høj eller lav social kapital i de sammenhænge, vi som mennesker er involveret i. Men i disse monitoreringstider er det vigtigt at kunne dokumentere udviklingen, og måle om ens indsats har en effekt.

I Albertslund har vi siden 2008 med 3-4 års mellemrum gennemført store naboskabsundersøgelser ved hjælp af redskabet naboskabet.dk. Redskabet er et gratis tilgængeligt spørgeskema, og det er efter min overbevisning det bedste bud på en seriøs måling. Der er masser af ting, man kan indvende vedrørende valget af spørgsmål og udformningen. Men hvis nogen kender til et bedre redskab, vil jeg gerne høre om det…

 

Fordelene ved at bruge naboskabet.dk er

Hvor meget kræver det?

Vi har valgt at gå all in med en totalundersøgelse, hvor alle beboere på 6 år og opefter inviteres til at være med. Og vi har brugt mange timer og en del penge på at sikre, at alle har reel mulighed for at deltage. 

Resultatet er, at vi har fået en rigtig høj svarprocent (ét sted helt op til 47 % af befolkningen over 6 år) og dermed en mere valid undersøgelse. Og efter at have gentaget undersøgelsen en eller flere gange med 3-4 års mellemrum bliver datamaterialet endnu mere interessant, fordi boligområdet får en indikator på, om de ting, man har arbejdet på at forbedre, har gjort en forskel.

Men mindre kan også gøre det. Man kan vælge kun at spørge et udsnit af husstandene eller udelukkende de voksne. Man kan også spare tid og penge ved udelukkende at give mulighed for online besvarelser, hvor du slipper for at trykke, omdele og indtaste skemaerne. Hvor meget du skal gøre ud af det, afhænger bl.a. af, hvor let det er at få beboerne i dit kvarter til at deltage.

 

Her får du vores tips til, hvad du kan gøre for at få flest muligt besvarelser

  1. Lav en tidsplan for, hvad der skal gøres hvornår. 

  2. Gør opmærksom på undersøgelsen i ugerne op til. Vi sender f.eks. en pressemeddelelse til lokalavisen, hænger opslag op i opgangene, skriver på boligområdets facebook-side og holder et informationsmøde med afdelingsbestyrelsen og andre, der vil deltage aktivt.

  3. Involver andre lokale aktører. Vi har eksempelvis haft glæde af, at ejendomskontorerne tager imod besvarelser, it-caféer hjælper med at udfylde skemaer online, kulturforeninger hjælper fremmedsprogede med at udfylde skemaer, og ungdomsklubber hjælper de unge med at svare. Gå derhen, hvor beboerne er. Hvis der er en fællesspisning eller en dartklub i boligområdet, er det et fint sted at bede om hjælp til at sprede budskabet om, at alle skal deltage. 

  4. Aflevér skemaet personligt. Vi går altid rundt og banker på dørene. På den måde kan du personligt opfordre til at deltage. Du kan besvare evt. opklarende spørgsmål. Du kan udlevere det rigtige antal skemaer til de aldersgrupper og på de sprog, som der er behov for. Er der ingen hjemme, kommer vi igen på et andet tidspunkt. Er der stadig ingen hjemme, lægger vi to voksenskemaer i postkassen med besked om, hvor beboeren kan afhente skemaer til andre aldersgrupper eller på andre sprog.

  5. Gør det også muligt for ordblinde, analfabeter og blinde at deltage ved at tilbyde hjælp til udfyldelsen.  

  6. Tilbyd beboerne mulighed for besvarelse både online og på papir.

  7. Få også lavet trykte skemaer på de fremmedsprog, der er repræsenteret i bebyggelsen.

  8. Gør det let at aflevere det udfyldte skema. Vi har f.eks. sat postkasser op ved ejendomskontoret, på vaskeriet og i et lokalt medborgercenter. I én bebyggelse var der også mulighed for at aflevere skemaet i opgangen. Du skal bare sørge for at beboerne kan aflevere anonymt.
  9. Brug video til at gøre opmærksom på, at der sker noget. Vi har f.eks. lavet en kampagne, hvor forskellige beboere fortæller, hvad godt naboskab betyder for dem. De inspirerer også naboerne til at begynde at tænke over, hvad trivslen der hvor man bor, betyder.



    Find flere bud på, hvad godt naboskab er her.

  10.  Brug nudging / tegn i uderummene til at minde beboerne om undersøgelsen. Vi har f.eks. malet naboskabet.dk’s logo med spraykridt ved indkørslerne, har lavet fodspor hen til de postkasser, hvor man skulle aflevere, har hængt spørgsmålstegn i træerne og plakater på gangstierne.

  11. Stil dig ud på gaden, og spørg folk, om de har husket at besvare.

  12. Følg med på dataplatformen for at se, om der er nogle aldersgrupper eller andre dele af befolkningen, der ikke er mange besvarelser fra. Og gør om nødvendigt en målrettet indsats for at få dem med. Hvis der er under 10 besvarelser, udgår gruppen helt, af hensyn til anonymiteten.

  13. Udlod en god præmie, som der trækkes lod om blandt deltagerne. Naboskabet.dk giver mulighed for at oprette en konkurrencekupon. Du skal bare huske, at skemaet med den anonyme kode på og lodtrækningskuponen med navn på skal kunne afleveres hver for sig af hensyn til anonymiteten. Vi plejer at udlodde en måneds gratis husleje til de voksne og noget elektronik til børn og unge.

  14. Begræns svarperioden til højst 14 dage. Alt tyder på, at længere frister øger tendensen til, at spørgeskemaet forsvinder ned i bunkerne af reklamer med mere.

  15. Ryk, når fristen er ved at løbe ud. Vi hænger en seddel op i opgangene, skriver på facebook og har brugt sms-servicen Actimo til at skrive direkte til alle beboere.

  16. Fortæl, hvad I vil bruge besvarelserne til, så beboerne kan se, at det er vigtigt, at de er med. Og husk at holde, hvad I lover.

Flere burde bruge naboskabet.dk

Jeg kunne ønske mig, at langt flere bebyggelser gennemførte undersøgelsen – også dem, der ikke har en støttet boligsocial indsats. Jo flere der laver undersøgelsen, jo bedre bliver sammenligningsgrundlaget. 

Det kunne desuden være interessant at få et klart billede af, hvilken type boligkvarter der har hvilke kvaliteter og potentialer. En af mine fordomme er, at der er mindre fællesskab og naboskab i et villakvarter end i et alment etagebyggeri. Men måske tager jeg fejl? Er der et boligområde i Albertslund, der ikke tidligere har gennemført undersøgelsen, som kunne tænke sig at gøre det, stiller jeg mig gerne til rådighed med flere gode råd og vejledning. 

 

Derfor skal du måle naboskabet i dit boligområde


Kom i gang her.
 

Læs også blogindlæg om resultaterne af naboskabsundersøgelsen 2016 i Albertslund.